Her er planen for den erhvervsrettede undervisning.
Jyderup Realskoles nye skoleafdeling på den tidligere Danlac-fabrik og det nye kollegium til 150 elever, der indrettes i tilknytning til denne særlige erhvervsrettede grundskole, vil i store træk blive bygget op således: Obligatoriske fag: Eleverne på alle tre klassetrin – 8., 9. og 10. - deltager i undervisning i dansk, regning, engelsk og samtidsorientering samt i erhvervs- og uddannelsesorientering. Ekstra obligatoriske fag: Alle elever gennemgår kursus i såvel regnskabsføring som maskinskrivning, da begge disse fagområder er af erhvervspraktisk betydning. Valgfag: Eleverne har på alle trin mulighed for at vælge faget tysk. På 8. klassetrin er fysik obligatorisk, på 9. klassetrin tilbydes faget. Tilbudsfag: De praktiske tilbudsfag; sløjd, hjemkundskab og håndgerning bliver suppleret med andre valguligheder. Erhvervsrettede fagområder: Der gives i skoletiden hver dag mindst tre timers teoretisk/praktisk erhvervslære inden for følgende hovedfagområder: metal, landbrug, handel og kontor, bygge- og anlæg, ernærings-teknik samt transport. Faglige fritidstilbud: Der vil blive givet en række fritidstilbud inden for såvel manuelle fagområder som inden for basisfaggruppen. Dertil kommer, at eleverne skal deltage i en eller flere idrætsbetonede discipliner. Fritidstilbud: Her nævnes: sport, metal- og træarbejde, førstehjælp, ridning, diskotek, hobbybetonede kunstneriske aktiviteter, teknik, modelbyggeri, finere madlavning, barnepleje, drama og foto. Eleverne og dagligdagen: Der tillægges eleverne en række ansvarligheds områder. Små grupper skal styre receptionen, have fast rundgangsturnus på området, danne brandkorps, bestyre forretningsudvalget, reparere småskader, rydder op, have tilsyn med have og dyrehold samt deltage i vaskeriet, i rengøring og oprydning inden for absolut rimelige rammer1 |